Anden prikkes let i skindet med en gaffel og appelsinbådene fyldes i anden, som lukkes med kødnåle. Appelsinmarmelade koges igennem sammen med saften fra en appelsin og mørk farin til en marinade. Grillen sættes på indirekte varme (se under tip) og ca. 170 °C. Anden lægges på eller sættes på rotteserie, der sættes en drypbakken med lidt vand under og låget lægges på. Anden pensles ca. hvert 20. minut med marinaden, hvor den også vendes, hvis der ikke bruges rotteserie. Efter ca. 2 timers stegning eller når anden når en kernetemperatur på 60 °C fjernes drypbakken og der skrues op for temperaturen. Lad anden grille færdig 20-30 minutter. Anden er færdig når låret let løsner sig og kødsaften er helt klar. Lad anden hvile i 15-20 minutter, hvorefter den parteres.
Ribsene tages forsigtigt af stænglerne og vaskes grundigt. Ryst dem sammen med sukkeret og stil på køl i et par timer.
Squashen skæres i mindre tern og steges i lidt andefedt eller smør. Tomaterne skæres i kvarte og tilføjes sammen med knust hvidløg og steges sammen i et par minutter.