Taco med And

​Taco er i Mexico en lille blød majspandekage og i USA er den friturestegt.

De kan købes i forskellige former, her en lille "båd" som er lettere at spise med fingrene

​

Jeg bruger her både andebryst og lår for at få lidt forskellig struktur i retten.

​

Sværhedsgrad: Let
Antal personer: 4

Det skal du bruge

Ingredienser

  • 2 andelår
  • 2 andebryst
  • Krydderier: 2 tsk stødt koriander, 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 rød chili eller tørrede flager
  • 2 spsk honning
  • 2 avocado
  • 1 citron
  • 1 bæger 18% cremefraiche
  • 2 fed hvidløg - presset
  • 1 løg
  • 4 forårsløg
  • 1 dåse hakket tomat
  • Salat - her ruccola
  • 10-12 Små tomater
  • 1 agurk

​

​Sådan gør du

Kødet:
Låret: Andelåret koges i vand i 2 timer

Gem kogevandet til en sovs en anden dag

Pil kødet af og kasser skindet.

Brystet: kasser skindet og skær kødet i strimler på 3-4 cm.

Stegning:
På en pande kommes olie og koriander, spidskommen, chili

Når olien er varm kommes brystkødet på og steger 3-4 minutter

Kom så lårkødet på og steg yderligere et par minutter

Kom honning på og derefter 1/2 dåse hakket tomat

Varm igennem nogle minutter og smag til med salt/peber og chili

​

Husk altid at tilberede fjerkræ til en kernetemperatur på minimum 75 °C

​

Guacamole:
Mos 2 avocadoer med saften fra 1/2 citron

Kom hvidløg ned

Rør 2 spsk. cremefraiche i og smag til med salt/peber og citron

​

Anret:
Skaller kan evt. lige lunes i ovnen

Stil det hele frem på bordet så man selv kan blande sin taco

Hvis men laver dem alle sammen i forvejen bliver de for hurtigt bløde, så bedre at man laver dem ved bordet.

​

Spises med fingrene da det er svært at bruge kniv og gaffel til den sprøde taco bund​​.

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.dk