De optøede andebryster ridses i skindet og krydses med salt og peber. Andebrysterne lægges på en kold pande med skindsiden ned og steges ved høj varme i 8-10 minutter, til skindet er gyldent. Herefter vendes andesbrysterne og steges i 8-10 minutter på kødsiden. Vendes og steges færdigt i ca. 10 minutter. Lad dem hvile ca. 5 minutter inden udskæring.
Den røde karrypasta varmes i en gryde med lidt over halvdelen af kokosmælken. Smag til og juster smagen og konsistens med karrypasta og kokosmælk.
Gulerødderne skrælles og skæres i minde stykker eller stave og koges så de stadig har lidt bid. Sukkerærterne tilsættes og koges med i ca. 1 minut.
Nudlerne koges som anvist på pakken, vandet hældes fra og nudlerne vendes i karrysaucen og serveres sammen med skiver af andebryst og kogt grønt. Drys evt. med et par tynde skiver frisk chili.