Det skal du bruge
- 2 Stegte og afkølede andebryst
- 4 skiver rugbrød
- Smør
- Mayonnaise
- Pynt - her oregano men andet kan bruges f.eks. brøndkarse, persille...
- Flødepeberrod:
- 1,5 dl piskefløde
- Ca.3 spsk. friskrevet peberrod - forsigtig og smag til
- 2 spsk æbleeddike eller citronsaft
- 1/2 tsk salt
- 1/2 tsk sukker eller honning
Sådan gør du
Rugbrød:
Rugbrødet steges gyldent i smør
Andebryst:
Fjern eventuelle sener på kødsiden og rids skindet.
Kom brystet på en kold pande og steg ved middel varme til skindet er gyldent, 8-10 minutter.
Vend kødet og steg videre i ca. 8-10 minutter
Tag kødet af panden og lad kødet køle helt af
Det kolde andebryst skæres så tyndt som overhovedet muligt
Flødepeberrod:
Pisk fløden til en blød skum
Vend salt, sukker og eddike i
Smag til med friskrevet peberrod
Anret:
Smør det afkølede brød med lidt mayonnaise
Kom tynde skiver and på rugbrødet og drys med salt og peber
Kom flødepeberrod oven på
Slut med lidt grønt