Guide til udskæring af and​

Inden du påbegynder udskæring af and, kan du med fordel mærke efter, om anden er færdigstegt, hvis købet løsner sig lidt ved låret. Du kan også anvende en stegegaffel og prikke ind ved benet. Kødsaften skal have en klar farve, den må endelig ikke være rød, så er stegen ikke færdig.

Skyen skal sies, over en i skål eller direkte over i gryden og gemmes til saucen. Start med at fjerne kødnålen eller tandstikken, inden du påbegynder udskæring af and.​

Hvordan udskærer man en and?

Sådan parteres en and: Start med at skære låret af, det gøres ved at løsne rundt om låret med en kniv. Derefter kan låret fjernes ved at bruge fingrene stille og roligt. Når låret er frit, kan det deles op i over- og underlår, pas på at skindet ikke bliver flået helt fra hinanden. Hvis nødvendigt kan du også tage fjernkræsaksen i brug.

Efterfølgende er vi klar til at komme ind til fyldet, det gøres ved at åbne op ved gumpen. Brug en gaffel til at tage fyldet ud og fordel det i bunden af fadet. Vingerne skal fjernes, og her et det vigtigt at have ordentligt fat i anden, da den er meget fedtet.

Bryststykkerne skal udskæres. Læg et snit imellem bryststykkerne, og følg derefter skroget med kniven. Begge sider fjernes og del derefter hvert stykke i tre dele. For at stegen ikke skal blive tør, så hældes der lidt sky på stegen. Til sidst afsluttes der med at pensle lidt andefedt, så skindet kan blive sprødt.

Dette kan gøres om formiddagen eller et par timer før anden skal være færdig. Inden servering skal anden sættes i ovnen på grill ved 240°, indtil skindet er sprødt. Sørg for at holde godt øje med den, så skindet ikke bliver brændt. Så er udskæringen af anden færdig og klar til servering.

Hvis nødvendigt kan du også se videoen, hvor vi foretager en udskæring af and.​

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.com