Spinat:
Skyl spinat og damp det med det vand der hænger ved.
Køl af og vrid det for overskydende væske
Feta-Yoghurt:
Bland yoghurt og feta sammen. Rør meget fintsnittet rødløg i og smag til med salt/peber
Pirog dej:
Opløs gæren i mælken og hæld smeltet smør i, husk ikke for varmt da det kan dræbe gæren
Kom 1 æg i og halvdelen af melet
Når det er blandet sammen kommes saltet i og resten af melet arbejdes i til sammenhængende dej
Sæt til hævning i ca.1 time
Del i to og rul tyndt ud på meldrysset bord
Find en tallerken på 13-15 cm og skær cirkler ud fa dejen
Samle piroggerne:
På den ene halvdel af den runde dej kommes lidt spinat, andekød og yoghurt
Pensl med vand på kanterne og fold den anden halvdel over.
Pres kanterne sammen med en gaffel og prik huller i dejen så damp kan slippe ud
Pensl med sammenpisket æg
Kom i ovnen ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter til de er gyldne
Anret:
Kom de lune pirogger på en tallerken sammen med lidt salat og Feta-Yoghurt
Tip!
De kan spises kolde i f.eks. madpakker
De kan også fryses ned, så lav blot mange