Braiseret andelår med rosa peber

Sværhedsgrad: Nem

Antal personer: 4​​

Det skal du bruge

  • 6 andelår (160-200 g)
  • 12 pillede skalotteløg
  • Salt og pebet
  • 2-3 timiankviste
  • 2 laurbærblade
  • 1 spsk. rosa peberkorn
  • Saft fra 2 appelsiner
  • 1½ dl tør hvidvin
  • 4 dl hønsebouillon
  • 4 æbler (skåret i kvarte)
  • Majsstivelse
  • Honning
  • Persille

​Tilberedning af braiseret andelår med rosa peber

Ovnen forvarmes til 225 °C. Andelårene lægges i en bradepande, krydres med salt og peber, og brunes i den forvarmede ovn i 15 minutter. Ovnen skrues ned til 150 °C. Fedtet hældes fra og skalotteløg, timiankviste, laurbærblade, peberkorn, appelsinsaft, hvidvin og bouillion tilsættes. Bradepanden dækkes til med folie og sættes i ovnen i ca. 1½ time. Efter en halv time tilsættes æblerne, som steges med den sidste time.

Skyen hældes fra bradepanden og skummes for fedt. Majsstivelsen jævnes med lidt koldt vand og røres i skyen. Saucen smages til med honning, salt og peber.

De stegte andelår placeres i et ovnfast fad og saucen hældes over, sammen med hakket persille

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.com