Anderilette

Anderilette er lækkert på et stykke brød med lidt sennep og syltet agurk. Her laves riletten af en hel and, men den kan sagtens laves med rester af andebryst eller lår. Anderiletten kan opbevares i køleskabet i op til flere måneder, hvis den er dækket af andefedt og i en lufttæt beholder. Denne opskrift er på en relativt stor portion, og det kan også fryses ned.


Sværhedsgrad: Middel

Antal personer: 10

Det skal du bruge

En stor portion

  • 1 hel and (eller 5-6 lår eller bryster)
  • 2 fede hvidløg
  • Frisk rosmarin og timian
  • 1 spsk. salt
  • Andefedt (fedtet fra tilberedning skal benyttes)

​Tilberedning

Dag 1

Hvidløg og salt knuses i en morter og rosmarin og timian skylles med kogende vand. Anden gnides både ind- og udvendigt med blandingen af hvidløg,salt, rosmarin og timian. Herefter, sættes anden på køl til dagen efter.

Dag 2

Anden lægges i et ovnfast fad og dækkes med staniol. I ovnen, tilberedes anden ved 160 °C indtil den er mør. Samlet stegetid er ca. 5-6 timer. Anden tages ud og fedtstoffes hældes i en skål og sættes på køl. Når anden er kølet af, pilles kødet fra anden. Skrog og skind kasséres. Andestykkerne lægges i en røremaskine, fedtet varmes op til det er smeltet og hældes lidt af gangen i andekødet. Kødet er mættet når der kan knuges lidt fedt ud af kødet. Smag til med salt. Andekødet lægges i rengjorte glas og fedtet lægges på toppen.

Tip:

Skroget og skindet fra anden kan bruges til at lave fond. Se tips til hvordan du laver din egen fond her.

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.com