Nem Cassoulet

Her laver jeg den som portionsanretning, men kan også laves i større ildfast fad.

Der findes flere forskellige opskrifter på cassoulet, dette er nok en af de mindre omstændige.

Man bruger normalt Confit de Canard, men langtidsstegte andelår er mindre omstændigt og smager forrygende.

Sværhedsgrad: Middel
Antal personer: 4

Ingredienser

  • 4 andelår
  • 1 dåse hvide bønner
  • 100 gram bacon skåret i tern
  • 4 kødfulde pølser (her kålpølser)
  • 1 dåse flået tomat
  • 4 laurbærblade
  • 3-4 stilke timian
  • 2-3 stilke rosmarin
  • 2 spsk. rasp
  • Olivenolie
  • Salat - efter smag og årstid

Sådan gør du

Andelårene:
Kom andelårene i et ildfast fad. Fadet skal ikke være for stort, de skal ligge tæt.

Drys med salt. Kom rosmarin, timian og laurbærblade på.

Kom en spsk. olie over, resten af fedtstoffet kommer når andelårene smider fedtet.

Sæt det i en ovn ved 150 grader i 2 ½ time til lårene er meget møre.

Fjern skind fra andelårene.

Tag kødet af i så store stykker som muligt.

Rens det øverste lårben og brug det som pynt.

Bønner:
Kom en dåse flået tomater i en gryde sammen med bønnerne og lidt timian og rosmarin.

Kog det ca. 10-15 minutter.

Skær pølser i mundrette stykker og steg dem.

Steg bacon og kom både bacon og pølserne op til bønnerne.

Samle retten:
Samles i 4 ovnfaste skåle, eller stort fad.

Kom en skefuld bønne/tomat i hver skål.

Kom andekød oven på og dæk med resten af bønnerne.

Sæt et lårben i hver skål.

Drys med rasp og dryp med olivenolie.

Sæt i ovnen ved 200 grader til raspen er gylden.

Anret:
Anret med lidt salat.

Tip!

Lav gerne mange langtidsstegte lår og frys dem ned bagefter.

Det kan altid bruges til en hurtig aftensmad eller en hurtig Casoulet.

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.com