Marineret andeinderfilet med kartofler, majs og spinat/tomat sauce

Andeinderfilet er hurtigt og nemt at tilberede. Mens de ligger og trækker i marinaden kan tilbehøret tilbederes. Spinat/tomat saucen er en smørsauce med en dejlig frisk smag.


Sværhedsgrad: Middel

Antal personer: 2

Det skal du bruge

Marineret andeinderfilet

  • En pakke andeinderfilet (180 g)
  • 1 spsk. soya sauce
  • 1 spsk. Honning
  • ½ tsk. Spidskommen
  • 1 fed hvidløg, knust
  • 3 spsk. Olie
  • 1 tsk. Røget paprika

Kartofler

  • 2-3 store bagekartofler
  • 2 timiankviste
  • Spinat/tomat sauce
  • 200 g spinat
  • 1 fed hvidløg
  • 10-12 cherrytomater
  • 50 g smør
  • 1-2 friske majs

​Tilberedning

Marineret andeinderfilet

Soya, honning, spidskommen, hvidløg, olie og røget paprika blandes sammen til en marinade. De optøede andeinderfileter lægges i i mindst en time. De marinerede andeinderfilet steges på en varm pande i ca. 2 minutter på hver side.

Kartofler

Kartoflerne vaskes, og evt. skrælles, og skæres i skiver. Kartoffelskiverne kommes i et ovnfast fad og lidt olie dryppes over. Der drysses salt på og timiankvistene lægges ved. Kartoflerne steges i ovnen ved 180 °C til de er møre.

Spinat/tomat sauce

Spinaten skylles og dampes sammen med knust hvidløg. Tomaterne skæres i halve og kommes i spinaten sammen med smørret. Saucen varmes godt igennem men sørg for ikke at brænde smørret på.

De friske majs skrælles og enderne skæres af. Majsen skæres i 2-3 stykker og dampes i vand i ca. 5 minutter.

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.com