Andeinderfilet med smørdampet spidskål

Andeinderfilet er en hurtig og nem måde at få and ind i hverdagskosten. Her er den serveret sammen med smørdampet spidskål og hjemmesyltede agurksalat.


Sværhedsgrad: Nem

Antal personer: 4​​

Det skal du bruge

  • 2-3 pakker andeinderfilet á 180 g
  • Spidskommen
  • 1 spidskål
  • Smør
  • Purløg
  • 1 kg nye kartofler
  • Store forårsløg

Hjemmesyltede agurksalat

  • 1 stor agurk
  • 1 dl eddike
  • 1 dl vand
  • 100 g sukker
  • 1 spsk. tørret ramsløg

​Tilberedning

Spidskålen snittes fint og kommes i en gryde sammen med en klat smør og 2 spsk. vand. Spidkålen dampes let i et par minutter, snittede purløg kommes ved de sidste ca. 10 sekunder. Kartoflerne koges på almindelig vis og vendes umiddelbart inden servering i smeltet smør og snittet purløg. Andeinderfileterne krydres med spidskommen og steges på en varm pande i 2-3 minutter på hver side.

Hjemmesyltede agurksalat

Agurken skæres i tynde skiver og lægges i en skål. Drys salt over og lad dem stå i ca. 1 time. Efter 1 time skylles agurkskiverne og de kommes i et glas hvor de drysses let ramsløg. Eddike, vand og sukker koges op og hældes over agurkeskiverne, glasset lukkes og stilles på køl. Efter nogle timer er agurksalaten klar, men lad den gerne stå min. 1 dag før servering.​

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.com