Andebryst med mango & ris

And og mango passer rigtig godt sammen. Den friske søde smag fra mangoen sammen med det saftige andebryst giver en god smagssammensætning. 

Denne ret er klar på 30 minutter - hurtigt, nemt og lækkert!

Sværhedsgrad: Nem

Antal personer: 4​​

Det skal du bruge

  • 3-4 andebryster (160-200 g)
  • 3 dl ris
  • 4,5 dl vand
  • Salt og peber
  • 2 modne og faste mangoer
  • 1 dl bouillon (gerne andebouillon)
  • 1,5 dl citronsaft
  • 3/4 dl sukker
  • 1 spsk. fiskesauce
  • Ærteskud

​Tilberedning af confiteret and

Risene koges som anvist på pakken.

De optøede andebryster ridses let i skindet og krydres med groft salt og peber. Andebrysterne lægges på en kold pande med skindsiden nedad og steges ca. 10-12 minutter. Fedtet hældes fra, og herefter vendes andebrysterne og steges i yderligere ca. 10-12 minutter på kødsiden. Lad hvile 5-10 minutter inden udskæring. Mangoerne skrælles, kødet skæres fri af stenen og frugten skæres i skiver.

Panden koges af med bouillionen og fedtet skummes fra. Citronsaft, sukker og fiskesauce tilsættes og det koges op under omrøring. Mangoskiverne tilsættes og det koges i yderligere 1 minut.

Mangoskiverne fordeles på 4 tallerkner og de udskårne andebrystskiver lægges ovenpå. Sauce og ærteskud fordeles over og serveres med de kogte ris.​

Tip!

​Start altid med at stege andebryst på en kold pande, det holder på fedtet og er med til at give den saftige smag.

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.com