Andeinderfilet med bok choy og dybstegte pebre

Andeindefilet i asiatisk inspirerede klæder. Serveres med bok choy, hjemmelavet sur sød sauce og stegte pebre. Der er i denne opskrift brugt pimientos de padron som fås i assorterede supermarkeder, men kan du ikke skaffe disse kan grønne peberfrugter skåret i mundrette stykker ligeså vel bruges.

Sværhedsgrad: Middel

Antal personer: 2

Det skal du bruge

  • 1 pakke andeinderfilet (180 g)
  • 1 spsk. Soyasauce
  • 1 tsk. Teriyakisauce
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. Olivenolie
  • 1 tsk. Sesamolie
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 2 bok choy
  • 8 grønne asparges
  • 1 rød peberfrugt

Dybstegte pebre

  • 12 pimientos de padron eller 4 grønne peberfrugter
  • 1 æggeblomme
  • 2 dl isvand
  • 130 g mel

Hjemmelavet sur-sød sauce

  • 1-2 røde chilier
  • 1 fed hvidløg
  • 75 g palme- eller rørsukker
  • 1½ dl vand
  • Maizena

​Tilberedning

Soya røres sammen med teriyaki, presset hvidløg, oliven- og sesamolie. Anderinderfileterne lægges i og tækker i marinaden, mindst en time. De marinede andeinderfileter steges på en varm pande i ca. 2 minutter på hver side. Sesamfrøene vendes og steges med det sidste minut.

Bok choy skæres på langs i både og steges kort på en varm pande.
De grønne asparges og rød peber skæres i mindre stykker og steges let møre på en pande.

Dybstegte pebre

Æggeblomme kommes i vandet og røres let ud - det skal ikke være helt opløst. Melet tilsættes og det røres ud, dejen skal være let klumpet. Grøntsagerne dyppes og dybsteges/friteres ved 180 °C til de er let gyldne.

Sur-sød sauce

Chilierne skæres i tynde skiver og hvidløget presses. Det koges sammen med sukker og vand i ca. 15 minutter og blendes herefter med en stavblender til en sauce. Saucen koges op og smages til, kan evt. justeres til i smagen med vand og jævnes med maizena.

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.dk