Andebryst Poivre med Pommes Duchesse

Eller and med pebersovs kunne man også kalde det.

Det kan virke voldsomt med alle de peberkorn men fløden gør at den ikke bliver for stærk.

Sværhedsgrad: Middel

Antal personer: 4

Ingredienser

  • 2 andelår
  • 15 peberkorn
  • 1 spsk Rosenpeber Curepipe
  • 1 dl Marsala eller portvin
  • 1/4 l piskefløde
  • Pommes Duchesse:
  • 3 bagekartofler
  • 20 gram smør
  • 2 æggeblommer
  • Salt/peber
  • Evt. lidt mel hvis den er for løs
  • Tilbehør:
  • 1 lille bundt forårsløg
  • 2 dl ærter

Sådan gør du

Andebryst:

Knus de sorte peberkorn i en morter eller under en lille gryde

Andebrystet befris for sener på kødsiden og ridses på skindsiden

Pres brystet ned over peberkorn på begge sider

Steges på en pande, først med skindsiden ned til det bliver gyldent.

Vend kødet og steg på den anden side til en kernetemperatur på ca. 57-58 grader

Tag kødet af og hold det varmt

Kog panden af med 1 dl Marsala

Kom fløden på sammen med let knuste rosapeber og kog lidt ind

Pommes Duchesse:
Kog kartoflerne, pil skindet af og mos dem med smør

Smag til med salt og peber

Når det er kølet lidt af røres 2 æggeblommer i

Hvis den ikke er er ret fast mos kommes lidt mel i

Kom mosen på en sprøjtepose evt. med riflet tyl og læg på køl

Når den er kold sprøjtes små klatter ud på bagepapir

Kom i varmluft ovn ved 200 grader til de er gyldne.

Server straks.

Tilbehør:
Skær forårsløg i mundrette stykker og steg på en pande i lidt smør

Kom kogende vand på ærterne og hæld det fra efter 1 minut

Anret:
Skær tykke skiver af andebryst og kom på en tallerken sammen med lidt ærter og forårsløg

Kom nogle Pommes Duchesse på

Hæld sovs over andebrystet

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.com