Andebryst med svampe og nye kartofler

Andebryst med svampe kan laves hele året rundt og svampe kan vælges så de passer til sæsonen. Her er de serveret med nye danske kartofler og en andesauce.

Sværhedsgrad: Middel

Antal personer: 4​​

Det skal du bruge

  • 3-4 andebryster (160-200 g)
  • 1 kg kartofler
  • Et bundt grønne asparges
  • 10-15 små gulerødder
  • 400 g svampe efter sæson

Andesauce

  • 1 spsk. Balsamico
  • 1 spsk sherryeddike
  • 1 dl portvin
  • 3 dl fond (and eller kylling)
  • Smør

​Tilberedning

De optøede andebryster ridses i skindet og krydses med salt og peber. Andebrysterne lægges på en kold pande med skindsiden ned ad og steges på høj varme i 8-10 minutter til skindet er gyldent. Herefter vendes andesbrysterne og steges i 5-7 minutter på kødsiden. Andebrysterne steges færdigt i ovnen ved 170 °C i 8-10 minutter. Lad dem hvile ca. 5 minutter inden udskæring.

De nye danske kartofler vaskes og koges i let saltet vand. Asparges og gulerødder koges let til de er møre, men stadig har lidt bid.

Tag et par svampe fra til saucen. De øvrige svampe rengøres og renses og skæres i mundrette stykker. De steges let i lidt smør. Tilberedning og udskæring afhænger af de svampe der er valgt.

Andesauce

De gemte svampe til saucen skæres i små tern og steges let i smør til de tager farve. Herefter tilsættes balsamico, sherryeddike og portvin og koges det godt ind. Fonden tilsættes og koges ind til der er ca 1 dl sauce. Kolde små smørtern røres i til saucen har den ønskede konsistens. Saucen smages til med salt og peber.

vild med and

En del af Geia Food A/S

Fuglevænget, 9000 Aalborg​   |   Telefon: +45 96 34 04 14   |   E-mail: info@geiafood.dk