De optøede andebryster ridses i skindet og krydses med salt og peber. Andebrysterne lægges på en kold pande med skindsiden ned ad og steges på høj varme i 8-10 minutter til skindet er gyldent. Herefter vendes andesbrysterne og steges i 5-7 minutter på kødsiden. Andebrysterne steges færdigt i ovnen ved 170 °C i 8-10 minutter. Lad dem hvile ca. 5 minutter inden udskæring.
Squashene skæres i tynde skiver og lægges i et ovnfast fad. Skallen fra limen rives hen over squashskiverne sammen med limesaft. Piskeflødes hældes over til det dækker. Fadet sættes i ovnen og steges ved 190 °C i ca. 45 minutter.
Tomaterne skæres i små stykker og lægges i et ovnfast fad sammen med knust hvidløg og olivenolie. Fadet sættes i ovnen og steges ved 150 °C i ca. 60 minutter. Tomatsaucen kan laves på forhånd og varmes på en pande, med lidt smør før servering.
Pastaen koges i let saltet vand til det er al dente.